Arbejder du meget? Husk at koble af – naturen er især god


Categories:

Hvis du har mange, lange og hårde arbejdsdage, er det supervigtigt, at du giver dig selv lov til at koble fuldstændig af. Mange tror, at det betyder, at man ligger på sofaen en hel dag eller ser to film i streg. I virkeligheden har kroppen oftest mere brug for at koble af på en helt anden måde. Naturen har en rigtig god indvirkning på følelsen af velvære, og derfor bør naturen bruges, når du ønsker at koble helt af. Læs med her for at finde ud af, hvordan du kan bruge naturen til afslapning.

Gå på ravjagt

En ting er, at du blot kan bevæge dig ud i naturen, og så skal du nok få en dejlig fornemmelse. Hvis du er træt og udkørt, er det dog lidt nemmere at komme afsted, hvis du har et formål med din tur. Der findes faktisk utroligt mange ravjægere i Danmark. En tur til stranden er altså også en god form for motion.

De fleste ravjægere bruger en såkaldt ravlygte, som får ravet til at lyse gult. Denne lygte kan dog kun bruges om natten, så hvis du gerne vil afsted i løbet af dagen, bør du også investere i en rav-kese med teleskopskaft.

Hvordan ved du, om du har fundet ægte rav?

  • Slå det let mod tænderne
  • Gnide det mellem fingrene. Det skal gerne lugte af adventskrans. Dog kan kopal og skibsrester også lugte på denne vis.

Du kan læse meget mere her, hvor der er god information til din ravjagt.

 

Tag en cykeltur

Mange får mere energi ved at dyrke motion. Her er en cykeltur i skoven eller på landevejene virkelig til gavn. Du får både motion, men også en masse indtryk fra naturen. Dog behøver en cykeltur altså ikke nødvendigvis forbindes med hård motion. Du kan også sagtens tage en stille og rolig cykeltur i smukke omgivelser og bare give dig selv lov til at nyde naturen. Du kan også cykle ud i skoven og placere dig et roligt sted med frokost eller en god bog. Det handler bare om at finde ud af, hvordan du bedst kobler af. Mange forbinder afslapning med at læse en god bog, men du kan virkelig tage denne afslapning til næste niveau, hvis du tager bogen med ud i skønne og hyggelige omgivelser.

Brug tid i haven

Du behøver sådan set ikke bevæge dig væk fra din matrikel for at få en naturoplevelse, som du sent vil glemme. Hvis du allerede har have eller har mulighed for at anlægge have, bør du virkelig overveje at inddrage haven i din hverdag. Hvis du planter eksempelvis blomster, planter, grøntsager eller krydderurter (det er helt op til dig), så har du en ret simpel ting, som du kan gå og glæde dig over. Det er en helt speciel følelse, når man ser noget, som man selv har planten, begynde at gro. Især hvis det er noget spiseligt, du har plantet, vil du virkelig sætte pris på at putte det i munden. Så kom i gang med havearbejdet!