Go Slow - Inside PR Pressedag april 2015

Den 23. april klokken 10.00 åbnede vi dørene til vores charmerende baggård og showroom, som vi i dagens anledning omhyggeligt havde stylet med de nyeste produkter fra vores kunder. Temaet var Go Slow, inspireret af Slow Luxury-tendensen, der i kontrast til det hektiske forbrugersamfund sætter fokus på den simple livsstil og kvaliteten ved et solidt og tidskrævende håndværk. Vores mål var således at give pressen et frirum, hvor de kunne tage en pause og nyde godt håndværk med alle sanser. Vi serverede lækre snacks og drikkevarer fra fire forskellige producenter, som alle lå i tråd med temaet: populære barer af frugt og nødder fra Raw Bite, glutenfrit og økologisk brød fra Mette Marie’s Kitchen, smagfulde frugtøl fra Skovlyst Bryggeri og udrensende juices fra Slow Juice.

Med fokus på at øge opmærksomheden omkring vores produkter havde vi stykket en mindre skattejagt sammen til pressen. For at deltage i konkurrencen om de fine præmier fra vores kunder fik pressen til opgave at besvare en række spørgsmål om vores brands. Svarene på spørgsmålene kunne findes ved at finde og læse de mange kort med fun-facts om brands og produkter, som hang omkring i showroomet. De forskellige fun-facts var akkompagneret af flotte håndtegnede produktillustrationer fra freelanceillustratoren Thit Lin, som i øvrigt også er vores praktikant.

Klokken 19.30 gik de sidste gæster, og vi lukkede dørene efter en dejlig dag, hvor tiden bare fløj af sted. Vi var alle trætte men glade efter en rigtig vellykket pressedag, og vi glæder os allerede til næste gang!

 

Billederne fra pressedagen er taget af fotograf Julie Svanberg Grath. Du kan se flere af hendes billeder på www.svanberggrath.dk og www.facebook.com/svanberggrath.

Go back

Add a comment

Comment by Mads |

Det er virkelig nogle flotte lokaler i har.

Comment by Inside PR |

Tak for det, Mads.

Comment by @septemberedit |

Det var så hyggeligt at besøge jer, super flotte ting i har.

Comment by Inside PR |

Det var hyggeligt, at du kiggede forbi, Caroline :)