Go Color - Inside PR Press Day November 2015

On November 5th, we welcomed the Danish press into our charming showroom, which we had styled in five different colour zones with the latest products from our clients. The ’Go Color’-theme was inspired by the different colours and contrasts that that characterises the upcoming season for our clients, and Flügger had sponsored painting to make the colour zones complete.  

With a focus on increasing awareness of our products, we had arranged a styling competition, where the press had the opportunity to win great products. Among the prizes were a hand woven throw from Zuzunaga, a pendant from Darø, an alpaca cushion from Skriver Collection, a graphic illustration from Paradisco Productions, a ceramic bowl from Ment and a lamp from Fabbian

During the day, we served colourful cocktails from Homemade Cocktails and delicious sliders from the food truck The Black Cock. Our goal was to give the press a sensual experience, where they could enjoy the good craftsmanship that characterises our clients’ products with delicious food and drinks.

In sum, it was a really successful press day and we are already looking forward to the next!

Craft – en tendens der hylder naturlige materialer og godt håndværk

Her på bureauet har vi bemærket en stigende interesse for naturlige materialer og råvarer samt et fokus på fremstillingen af produktet. Det kommer også til udtryk hos mange af vores kunder, der hylder Craft-tendensen på hver deres måde.

Finanskrisen har sat sit præg på forbrugerne. Den tidligere køb og smid væk-kultur er blevet erstattet af en større eftertænksomhed hos forbrugerne. Det er ikke længere prestigefuldt at signalere et stort forbrug til omverdenen – det såkaldte Shopping Shame-fænomen.

Denne ændring i købsadfærden gør det vigtigt at skabe produkter, der tilfører købet merværdi. Forbrugerne efterspørger unikke og skræddersyede produkter frem for masseproduktion og kopivarer, hvilket gør, at kvalitet, detaljer og det gode håndværk kommer i fokus. Håndværket og fremgangsmetoden er en vigtig del af produktet; det tilfører produktet en fortælling, en personlighed og noget unikt, der giver produktet mening. Vi ser derfor mange produkter, der er fremstillet i hånden, og hvor der er kræset for det enkelte håndværk. Denne tendens kaldes for Craft.

Frederiksberg Snedkeri er et eksempel på et brand, der hylder det gode håndværk. Alle deres produkter bliver fremstillet på værkstedet, hvor snedkerne kræser om håndværket og detaljen. Et andet eksempel er Beat Light lamperne fra Tom Dixon, der er håndbanket på indersiden af indiske håndværksmestre fra Moradabad.

craft produkter

De gamle håndværkstraditioner hyldes og værdsættes på mange måder. Udover Craft-tendensen kan man også tilføre produkterne merværdi ved at inddrage forbrugerne i fremstillingen. DIY, ”Do it yourself”, er efterhånden et folkekendt udtryk. Gør det selv-trenden har bredt sig, og det er bl.a. blevet meget populært at dyrke sine egne grønsager, bygge sit eget spisebord, brygge sit eget øl eller bage sit eget brød. Forbrugerne efterspørger produkter, der inddrager dem, hvilket muliggør, at de selv kan sætte deres personlige og unikke præg på produktet. Keel bordet fra Nevvvorks er et eksempel på et produkt, hvor forbrugeren selv kan udskifte benene efter, hvilken farve de ønsker. 

craft collage

Noget, der også karakteriserer Craft-tendensen, er, at man lærer fra sig i fællesskabet. På indretnings- og boligblogs ser man et hav af gør det selv-indlæg, hvor man kan hente tips og gode råd til, hvordan man selv fremstiller diverse produkter. Craft-tendensen viser sig derfor på mange måder. Overordnet set handler denne trend om naturlige materialer, godt håndværk og den fortælling der knyttes til produktet samt at indrette hjemmet med unikke og skræddersyede ting, der giver mening for den enkelte forbruger. 

Compact living - den nye nomadetrend

I en global verden, hvor tid og sted ikke længere er af afgørende betydning, hvor tingene ikke længere blot er enten eller, men det hele på samme tid – er vi som forbrugere i stigende grad blevet det, man kan kalde ”hyper-nomader”. Et trådløst folkefærd – uafhængige af stationære rammer. Vi er ikke længere afhængige af vores omverden i fysisk forstand, da vi på en eller anden måde altid er koblet på trådløst. Med denne frihed opstår der et paradoksalt behov for mobilitet, funktionalitet og ikke mindst en trang til at opleve nye eventyr. Nomadetilværelsen afspejler vores måde at leve på i form af vores større behov for håndgribelige produkter der skaber mening og værdi, og som helst skal være forandringsparate ligesom os. Der er tale om multifunktionelle produkter, hvorigennem vi kan udleve vores trang til frihed, eventyr og autenticitet. Essentielle faktorer som nu ses i mange af de nye møbler og interiørprodukter. 

files/images/blog/2013/09/blog-nomadeprodukter.jpg

Det nye Keelbord fra Nevvvorks er hurtig at samle på grund af dets simple konstruktionsmetode. Det er tanker om traditionelle håndværksmøbler og autentiske byggemetoder, som ligger bag bordet, der samles ved at indsætte benene i bordpladens åbninger, hvorefter en kile isættes og sikrer stabilitet. Magis har også inkorporeret moderne mobilitet i deres design af den lette træ-klapstol Aviva og rullebordet Transit. Udover at være transportabel kan rullebordets sider klappes sammen og foldes ud alt efter behov, og hvad boligens indretning tillader. Mønstrede tekstiler i stærke farver og pels ses også i tendensen, som bl.a. afspejles i disse to puder fra Jens Lyngsøe Interieur. Autentiske materialer er i fokus i saml-selv bambuslamperne fra David Trubridge.

Alt sammen medvirkende til en simpel, autentisk og eventyrlysten indretning.

Et gensyn med klassikere fra barndommen

Når vi denne sæson byder velkommen tilbage til materialer som marmor, kork og afsyret fyrretræ, er det for mange af os med minder fra barndommens parcelhus. Det kan derfor også være en noget ambivalent følelse af deja vu. Inside PR præsenterer her de gamle klassikere fra barndommen – i nye og fantastiske flotte fortolkninger.

Forskellen på datidens møbler og nye trends er designet. Det gælder for alle materialer, der genoplives. De nye fortolkninger byder på skæve detaljer, humoristiske gengivelser og nytænkende funktioner. Derfor er den gamle dragkiste ikke nødvendigvis at finde på Europas førende messer, men det afsyrede fyrretræ ser vi eksempelvis nu brugt til borde.

På Milano-messen Salone Internazionale del Mobile så vi allerede sidste år marmor som et fremtrædende materiale. Men i år havde dette materiale bevæget sig ind på endnu flere produkter såsom borde, køkkenredskaber og lamper. Marmor er jo i sig selv et eksklusivt materiale, men set i kontekst til 80’ernes massive forbrug, får produktnyhederne et strejf af dagligdag. Brug bl.a. morteren i marmor med støder i messing, fra Eclectic by Tom Dixon, i dit køkken eller sæt præg på din dagligstue med en bordlampe, fra Jens Lyngsøe Interieur, hvor lampeskærmen er i marmorprint.

Sidste gang kork var fremtrædende i boligindretningen, var i 70’erne og 80’erne. Her kendetegnede bl.a. korkimiterede linoleumsgulve manges køkkener. Hvis ikke tanken om din egen sættekasse gør udslaget, får dine forældres serveringsbakke i kork højst sandsynligt minderne til at flyde over. Fortvivl ikke – vi kan afsløre, at materialets revival byder på interessante bud i andre sammenhænge, end du husker dem fra barndommen. Nu bliver kork brugt som et varmt indslag i boligindretningen, og med en lampeskærm i netop dette materiale kan du tilføje en ekstra nuance til læsehjørnet. Det samme gælder for kommoden i afsyret fyrretræ, der efter flere årtier stadig findes i mange forældres hjem. Den kan sagtens blive stående en sæson endnu. Hvis du selv overvejer at bringe dette materiale ind i din bolig, anbefaler vi en opdatering i forhold til designet. Vi foreslår Keel-bordet fra Nevvvorks. På denne måde kombinerer du trenden fra fortiden med et rå og industrielt sofabord.   

Halloweens varme signaturfarve

Selvom Halloween er overstået for denne gang, er der masser af muligheder for at fortsætte med at bruge den orange farve i boligindretningen. Særligt her i den kolde tid er orange en varmende og iøjenfaldende farve, som gør det nemmere at komme igennem vintertrætheden og mørket.

Vi er faldet for disse "Halloween-lækkerier":

Lampen Coral pendant er fra tobecontinued 

Velourpuderne med prikker og striber er fra Jens Lyngsøe Interieur

Trappestigen er fra Magis

Barstolen Nam nam er fra 8000c